Sæt dig selv fri coaching – 1:1 skyggeforløb

SÆT DIG SELV FRI er et 8-ugers øjenåbnende og transformerende 1:1 skyggeforløb skabt af Pernille Melsted. Det er et forløb til dig, der gerne vil lære dig selv at kende på et dybere plan, forstå dine personlige skyggesider, din selvsabotage og det, der spænder ben for, at du gør det, du gerne vil gøre – og er den, du gerne vil være. 

Når vi ikke føler os fri til det, er det ofte fordi vi har stillet for mange sider af os selv i skyggen. Vi har vendt vigtige og vitale egenskaber ryggen, og uden adgang til dem, bliver vi holdt fast i en tilsyneladende uforanderlig persona, og har svært ved rigtigt at rykke på det, der er vigtigt for os.
Vi kan ikke leve et helt liv, hvis vi kun har adgang til halvdelen af os selv.


Skyggearbejde er særdeles gavnligt i kriser, konflikter og overgange, hvor man ønsker at gå fra A til B eller genopfinde sig selv. Hvem er jeg egentlig? er spørgsmålet, der bliver vendt.

I SÆT DIG SELV FRI coachingforløbet bliver det spørgsmål stillet på 8 forskellige måder og du bliver inviteret til at kigge på skyggen fra mange forskellige vinkler. Det er en slags selvforståelsesforløb, hvor du bliver klogere på dig selv og dine skjulte sider og mønstre. Og hvor du åbner op for og giver plads til en ny version af dig.
Forløbet består af 8 sessioner.
Uge for uge bliver du præsenteret for en ny vinkel på skyggearbejdet. 
Vi starter med at gøre status over hvor du er lige nu, og hvad du ønsker dig. Du får personlig introduktion til skyggen og får afdækket hvilke egenskaber og følelser, du har sat i skyggen – både i din barndom og dit voksenliv. Du får en forståelse for dine projektioner og lærer at ”tage en skygge hjem”. Du får afdækket dine personlige blind spots, din fornægtelse, din skam, dine skyggeoverbevisninger og de underliggende commitments, der styrer og bremser dig under overfladen. 

  1. Dine skyggesider

  2. Dine projektioner

  3. Dine blind spots

  4. Din fornægtelse

  5. Din skam 

  6. Dine skyggeoverbevisninger

  7. Dine underliggende commitments

  8. Din lyse skygge

 
SÆT DIG SELV FRI forløbet er for dig, der gerne vil:

  • Blive klogere på dig selv

  • Have mere frihed til at være dig

  • Forstå dine ubevidste mønstre

  • Åbne op for nye sider af dit liv

 
Give dig selv en lille livs-makeover eller starte på en frisk

SÆT DIG SELV FRI forløbet:

  • Strækker sig over 8 sessioner

  • Sessionerne foregår telefonisk, så du kan deltage hjemmefra (og ikke behøver tænke på transport, parkeringspladser osv.)

  • Sessionerne varer ca. 60-75 min.

  • Sessionerne indeholder guidede visualiseringer


Et SÆT DIG SELV FRI forløb vil give dig:

  • Større klarhed og forståelse af dig selv og dine mønstre

  • Indsigt i og forståelse af dine personlige skyggesider

  • En følelse af at være mere fri

  • Mere helhed og balance

  • energi og mod til at være dig

  • Større selvrespekt og accept

  • Mere glæde og lethed

  • Mere empati for andres fejl og mangler

 
SÆT DIG SELV FRI forløbet handler om at få nedbrudt de usynlige mure, du engang har bygget op, så du kan få adgang til de sider af dig selv, du enten har fornægtet, gemt eller givet væk til andre. Så du – måske for første gang – kan se mere ærligt på hvem, du er og træde langt mere autentisk frem. Privat som professionelt.
Pris for SÆT DIG SELV FRI forløb (8 sessioner á 60-75 min.) 6.990 kr. + moms.

Hvem er jeg?

Lene Hoff Posselt Müller

Breakthrough Shadowcoach Professional 
The Ford Institute for Transformational Training, USA uddannet af Debbie Ford & Pernille Melsted

Shadow Facilitator - Uddannet af Pernille Melsted

Medudvikler af SÆT DIG SELV FRI workshoppen - I samarbejde med Pernille Melsted

Mentor på Shadow Facilitator uddannelsen -og mentor for mentorerne
 
Mentor for assistenterne på The Shadow Process - Det international anerkendte, intensive, tre-dages skyggeretreat skabt af Debbie Ford

Mentor på Anger Facilitator uddannelsen.

Book din tid på 222 50 223 eller på knappen herunder:

“If you don´t deal with your shadow,
it will deal with you.”
Debbie Ford
 
”Jeg er stadig forundret over, hvordan Lene ledte mig til at åbne mentale døre til viden om mig selv, som jeg altid har haft, men som jeg havde undertrykt så længe, at jeg ikke længere kunne høre den.
 
Det var hende der stillede de spørgsmål der gjorde, at jeg pludselig mærkede tårerne trille ned ad kinderne, fordi jeg så, hvad det egentlig var, jeg ville med mit liv.
 
Det bedste ved Lene er hendes nærvær, hendes evne til at stille de helt rigtige spørgsmål, og til at fornemme, hvilken vej vi skal gå for at holde fokus.
 
Det har været rigtigt godt at blive coachet over Skype. Effektivt, fordi kropssproget ikke forstyrrer. Man skal ikke tænke på, hvordan man ser ud - eller på hvordan coachen reagerer på det, jeg siger. Kommunikationen bliver "renere" og dermed mere effektiv." Astrid



”Det særlige ved Lene som coach er at hun er tillidsvækkende og evner at skabe et trygt rum med plads til mig.
 
Jeg tror en af de største indsigter jeg har haft undervejs er hvor længe jeg havde siddet fast i, at det var godt nok – på trods af så mange års utilfredshed.

Lene guidede mig sikkert og roligt igennem forvirringen, så jeg kunne få mit overblik tilbage og mærke, hvad jeg ville i mit arbejdsliv.” Tanja



”Lene er god til at holde én fast i det der er det vigtige for ens udvikling. Hun har en god intuition og fornemmelse for, hvad du har brug for i nuet.

Jeg følte mig altid tryg og forstået, når jeg blev coachet af Lene. Gennem hele forløbet kunne jeg mærke, at hun virkelig var ”med mig”. Hendes oprigtige nysgerrighed og interesse i min proces var en vigtig støtte i forløbet.” 
Julia 
Lene Hoff Posselt Müller | Allégade 28 | 3000 Helsingør | Telefon 222 50 223