Hvad er skyggearbejde?


Debbie Ford har udviklet skyggearbejde, som en videreudvikling på Jung´s teorier om det hele menneske.
Dvs. at vi alle indeholder alle følelser, egenskaber og karaktertræk.

Vi bliver født med en naturlig åbenhed, hvor vi frit kan navigere imellem alt det vi er. Vi er frie til at være sprudlende lykkelige det ene øjeblik - og vrede og frustrerede det næste.
Helt naturligt giver vi udtryk for hvordan vi har det og hvad vi har brug for - uden at dømme om det er rigtigt eller forkert. 

Under vores opvækst møder vi en masser holdninger til hvad der er godt og hvad der er dårligt.
 
Mange af os er vokset op i familier, hvor det eksempelvis ikke var velanset at være vred - og hvor det gav flest point at være sød og smilende.

Nogle har endda fået at vide, at de skulle gå ind på deres værelser indtil de var gode igen - eller at de var grimme når de var sure.

Og fordi vi som børn gør alt for at passe ind og for at få vores forældres og omgivelsernes anerkendelse og kærlighed - kommer vreden hurtigt til at føles forkert - og vi kommer til at føle os forkerte når vi mærker den. Det kan have betydning langt ind i vores voksenliv ...

Men vi har brug for vores vrede for at være i balance - uden den kan vi ikke mærke vores grænser, sige fra eller bede om det vi har brug for.
Den er præcis lige så vigtig som alle de andre sider vi indeholder.

Det er forskelligt hvad vi sætter i skyggen:
Alt afhængig af hvilke omstændigheder, hvilken familie eller hvilke omgivelser du er vokset op i, så vil der være sider af dig selv du sætter pris på - og sider du helst vil gemme væk.
 
Debbie beskrev de egenskaber vi har sat i skyggen, som badeboldseffekten:
Forestil dig, at alle de egenskaber, du bruger energi på at skjule er som badebolde du holder under vand. Det er anstrængende og kræver at du er ovenpå - og i et svagt øjeblik, hvor du er træt eller presset... smutter en eller flere af badeboldene op, med fuld styrke.

Du får måske et raseri udbrud på dine børn, selvom de ikke fortjener det, selvom du er et godt menneske.
 
Måske er det din sårbarhed, du begynder at græde over en tilsyneladende ligegyldig ting – og du plejer jo, at være så stærk.

Det kan også være, at du ikke vil være svag og derfor ikke får sagt fra på jobbet før du er helt ødelagt.

Det du gemmer væk, farer ud, som en badebold der popper op - når du ikke længere har kræfter til at holde det tilbage - og det er desværre ikke altid det mest hensigtsmæssige sted.
 
Målet med skyggearbejde er hverken at du skal blive god eller komme over det - målet er at du føler dig hel og følelsesmæssig fri, med alt det du er.

Debbie Ford


Min lærer og mentor, som desværre døde alt for tidligt i 2013.
Hun var forfatter til 9 bøger - bla New York Times bestseller #1 Kast Lys over Skyggen.
Hendes arbejde lever videre i hendes bøger, i hendes workshops og i alle os, hun nåede at uddanne. Jeg er stolt over at være en af dem og jeg vil elske at give det videre til dig.
KONTAKT MIG HER
Dit navn:
*
Din e-mail:
*
Telefonnummer:
*
Evt. besked:
 
Lene Hoff Posselt Müller | Allégade 28 | 3000 Helsingør | Telefon 222 50 223